5 trin til at få et H₂S-overblik over en hel by

Lugt af svovlbrinte og korrosion er en udfordring i hele kloaknettet. Men hvordan finder man ud af, hvilke områder man skal fokusere på, og hvilke man skal ignorere?

I dette indblik giver vi en 5-trins ramme for, hvordan du kan få et H₂S-overblik over hele kommunen via en kortlægning af sulfid. Denne kortlægning giver et solidt fundament, som kan bruges til at udvælge og prioritere fremtidige sulfidbekæmpelsesaktiviteter på et oplyst grundlag.

Trin 1: Planlæg kortlægningen

Kortlægning af en kommunes kloaknetværk behøver ikke at være et overvældende projekt. Der er forskellige tilgange til projektet, afhængigt af de tildelte ressourcer – fra kortvarig sensorkortlægning med blot nogle få sensorer til permanente overvågningstiltag med mange sensorer.

Kortfristede kortlægningstiltag

Ved hjælp af nogle få sensorer er det muligt at kortlægge et helt kommunalt kloaknetværk via kortvarige kortlægningstiltag.

Fordelen ved denne tilgang er, at det er en nem måde at komme i gang på med blot nogle få sensorer, men ulempen er, at kortlægningskampagnen kan tage lang tid at udføre afhængigt af antallet af målesteder (som defineret i slutningen af trin 3).

Permanent overvågningstiltag

En anden tilgang ville være at bruge mange sensorer på tværs af netværket på samme tid. På den måde opnår man hurtigt et dynamisk overblik over hele kloaknetværket – selv om indgangsbarrieren er højere, da der er brug for betydeligt flere sensorer for at komme i gang.

De to tilgange er ikke nødvendigvis modsætninger. Den kortsigtede kortlægning kan bruges som et springbræt i processen med at identificere, hvilke hotspots der skal udvælges til permanent sulfidmåling.

Trin 2: Identificer hotspots

Et kommunalt kloaknetværk består af tusindvis af kilometer rør og mange brønde, bassiner og pumpestationer – og det er ikke realistisk at måle H₂S på alle disse steder. Derfor består det næste skridt i kortlægningsprocessen i at identificere alle relevante H₂S-hotspots i netværket.

H₂S-hotspots er de steder, hvor der er størst sandsynlighed for H₂S-inducerede problemer. Disse hotspots er almindeligt forekommende:

1. For enden af trykrør (force mains)
2. I brønde og bassiner
3. I områder med stillestående vand, lav gennemstrømning eller andre sæsonbetingede effekter – såsom klynger af sommerhuse
4. I områder med industriel udledning eller andre typer uregelmæssig/ikke-hjemmehørende udledning

Trin 3: Prioriter hotspottene

Når hotspottene er kortlagt, er næste skridt at etablere et system til at indsnævre listen ved at prioritere, hvilke områder der skal måles i kortlægningen. Der er mange måder at gøre det på, afhængigt af de tilgængelige data og de ressourcer, der er afsat til kortlægningsprojektet. Det er muligt enten at rangordne eller kategorisere hotspots, og relevante prioriteringsdata kan omfatte:

1. Data om opbevaringstid/flow-data
2. Klager over lugtgener
3. Materialetype (betonrør)
4. Materialets levetid
5. Tilstedeværelsen af kritisk infrastruktur (motorveje, jernbaner, bymidter osv.)

Trin 4: Indsaml data

Når hotspottene er udvalgt og sat i prioriteret rækkefølge, er det tid til at indsamle data. Dataene kan indhentes via kontinuerlige væske- eller gasfasemålinger, der udføres på de udvalgte hotspots.

Målinger i væskefase giver mere pålidelig indsigt, da disse data ikke påvirkes af de lokale strømnings- og ventilationsforhold på målestedet. Du kan læse mere om fordelene ved at måle H₂S i væskefasen i dette indlæg – Fordelene ved væskefasemålinger.

Hvis du har valgt en kortvarig målestrategi i trin 1, anbefaler vi, at du måler i mindst en uge på hvert sted for at fange effekten af daglige variationer og for at notere potentielt påvirkende faktorer som kraftig nedbør eller betydelige temperaturændringer for hvert berørt målested.

Trin 5: Analyser dataene

Når du har indsamlet data fra alle de udvalgte målesteder, er det tid til at analysere og evaluere dataene på tværs af netværket. Det giver dig en solid forståelse af, hvor potentielle problemer med svovlbrinte opstår, og hvilke områder der skal prioriteres til fremtidige H₂S-begrænsningsstrategier.

Der er mange måder at sammenligne data på, og vi anbefaler, at du bruger flere tilgange for at få den mest pålidelige indsigt i både de gennemsnitlige H₂S-koncentrationer og hyppigheden af H₂S-spidsbelastninger. Relevante data omfatter:

1. Gennemsnitlig _H2S belastning
2. Spidsbelastning af H₂S
3. Antal hændelser over en bestemt H₂S-grænseværdi (f.eks. 0,5 eller 1,0 mg/L)
4. Procentdel af tid over en specificeret H₂S-grænseværdi (f.eks. 0,5 eller 1,0 mg/L)

Med hensyn til datavisualisering kunne en tilgang være at farvekode en liste eller et kort over hjælpeprogrammet med de mest relevante data.

Vil du vide mere?

I denne vejledning har vi givet en enkel 5-trins ramme for, hvordan du kan komme i gang med at kortlægge svovlbrinte i et kommunalt kloaknetværk, og delt ideer til, hvordan du kan komme i gang med kortlægningsprojektet med blot nogle få sensorer.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du kan få overblik over H₂S i en hel by?

Vi har lavet et webinar specifikt om dette emne. Tilmeld dig de optagede webinarer ved at udfylde formularen på denne side, og se webinar nummer 4.