Case-studie

Inline H2S-sensor optimerer CHP-enheder hos Hærup Biogas

Hærup Biogas ville øge effekten af gasmotorer (CHP-enheder) og begrænse vedligeholdet på H2S-måleudstyr. For at løse de udfordringer installerede operatøren en SulfiLoggerTM H2S-sensor, der med sine kontinuerlige inline-målinger gav tidlig varsling om behov for rengøring af biofiltre. Denne proaktive tilgang reducerede sensor-vedligehold, minimerede risikoen for nødafbrænding, og optimerede anlæggets samlede effektivitet.

Baggrund
Svovlbrinte (H2S) er en stor udfordring for gasmotorer (CHP-enheder) på biogasanlæg. Høje niveauer af H2S kan medføre uventet nedetid, uønsket nødafbrænding, og øget slid på motorkomponenter Dette står i vejen for målet om at udnytte biogassen maksimalt til produktion af strøm og varme og skaber samtidig miljømæssige compliance-risici på grund af udledning af svovldioxid (SO2).

For at håndtere disse udfordringer er nøjagtig og kontinuerlig overvågning af H2S essentiel, idet det kan sikre høj effektivitet af afsvovlingsprocesser før CHP-motorer.

Udfordring
For at forbedre effektiviteten af deres CHP-enheder erkendte Hærup Biogas begrænsningerne i deres eksisterende H2S-målesetup Det eksisterende setup var baseret på en traditionel multigas-analysator, som krævede tørring af prøver før målinger, hvilket førte til driftskomplikationer.

Driftslederen fremhævede:

“Det gamle ekstraktive system kunne tilstoppe ugentligt og nogle gange endda flere gange dagligt på grund af kondens. Det førte til en masse uventet nedetid, og i alvorlige tilfælde, lange perioder med umoniteret gas, hvor gasmotoren ville lukke ned og dermed sende gassen direkte til faklen.”

Overskridelse af H2S-grænseværdierne i CHP-enhederne fremskynder slid på afgørende motorkomponenter. Derudover medfører det hyppigere olieskift, hvilket yderligere leder til driftsforstyrrelser.

Disse udfordringer understregede behovet for en robust og pålidelig løsning til svovlbrintemåling i process-gassen. En sådan løsning ville ikke kun sikre kontinuerlig udnyttelse af biogassen, holde styr på effektiviteten af anlæggets biofiltre, men samtidig også beskytte CHP-enhederne mod skader relateret til H2S, og i sidste ende dermed strømline driften hos Hærup Biogas.

Biogas
  • Effekt-optimering af CHP-enheder
  • Reduceret vedligehold af H2S-sensorer
SulfiLoggerTM H2S-sensor til kontinuerlig inline måling i den våde biogas lige før CHP-enhederne.
  • Forbedrede H2S-målinger for proaktiv overvågning af biofiltrets ydeevne
  • Reduceret risiko for nødafbrænding ved faklen
  • Forbedret beskyttelse af CHP-enheder
  • Betydelig reduktion i vedligehold og drift af H2S-sensorer

SulfiLogger™-sensoren måler in-pipe direkte efter biofiltret.

Sensor-setup ved Hærup Biogas

SulfiLogger™-sensoren måler i den våde gas mellem biofilteret og CHP-enhederne. Sensorens uafbrudte målinger giver tidlige advarsler om standen på biofilteret, hvilket giver anlægsoperatøren mulighed for proaktivt at planlægge filterrengøring og minimere risikoen for nødafbrænding af biogassen.

Løsning
For at tackle den udfordring installerede Hærup Biogas en SulfiLoggerTM H2S-sensor, en robust sensor til kontinuerlig inline-overvågning i barske miljøer.

Sensoren blev installeret direkte i røret efter biofilteret og før CHP-enhederne, hvilket muliggjorde direkte målinger i den våde biogas uden behov for prøveudtagning og uden risiko for tilstopning eller tørretid. Sensorens kontinuerlige signal blev problemfrit integreret i anlæggets SCADA-system via 4-20 mA-tilslutning.

Resultater
Efter implementeringen af SulfiLoggeTM H2S-sensoren oplevede Hærup Biogas flere fordele relateret til effektivitet og beskyttelse af CHP-enhederne:

“Sensoren giver os besked om, hvornår vi skal planlægge rengøring af biofilteret. Vi holde øje med, om H2S-målingerne langsomt stiger fra de normale niveauer, hvilket giver os tid til at planlægge i overensstemmelse hermed, før filteret mættes. Tidspunktet for filterrengøring afhænger af det foderstof, vi bruger. Derfor er tidlige advarsler meget nyttige.”

Desuden reducerede sensoren drastisk vedligeholdelseskravene og leverede pålidelige aflæsninger med minimalt besvær. I modsætning til det gamle ekstraktive system, som krævede omfattende service og ofte viste sig at være upålideligt, minimerede SulfiLoggerTM H2S-sensoren betydeligt spild af gas gennem nødafbrænding, hvilket i sidste ende forbedrede den daglige drift hos Hærup Biogas.

Gasmotor (CHP-enhed) ved Hærup Biogas.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om fordelene ved inline H2S-måling på biogasanlæg?