3 strategier til fornuftig håndtering af H2S-dosering
Vil du optimere din dosering af kemikalier til bekæmpelse af svovlbrinte?
I denne artikel giver vi 3 strategier, du kan bruge til at komme i gang med at dosere kemikalier på den smarte måde.
Introduktion
Spildevandsforsyninger over hele verden doserer kemikalier for at minimere lugt- og korrosionsproblemer i spildevandssystemer. Desværre tilsættes der ofte for meget kemi, fordi det er svært for forsyningerne at måle virkningen og dermed finde den rette doseringsstrategi.
Der er mange mulige løsninger på problemet med overdosering. En løsning er sensorstyret H2S-dosering, som bruger reelle sensordata til at bestemme den optimale doseringsmængde. Sensorstyret dosering kan lyde kompliceret, men det behøver ikke at være svært at komme i gang med denne metode.
I denne artikel præsenterer vi tre forskellige strategier for, hvordan du kan komme i gang med at dosere kemikalier på en effektiv måde.
For alle strategier er det vigtigste datainput kontinuerlige sensordata fra en H2S-sensor i væskefasen, som måler effektiviteten af en kemisk doseringsstation. Disse data bruges derefter på forskellige måder som styringsinput til doseringen. For at holde strategierne så enkle som muligt skelner vi ikke mellem specifikke typer af kemikalier – f.eks. jernsulfat eller nitratbaserede kemikalier. Du er velkommen til at se vores optagede webinarer, hvis du gerne vil have en mere dybdegående gennemgang af effektive kemikaliedoseringsstrategier.
Manuel styring af dosering
Manuel styring af dosering: Et skift i en konstant doseringshastighed.
Den nemmeste doseringsstrategi at komme i gang med er manuel doseringskontrol. Her bruger man målinger af effekten til manuelt at øge eller mindske en konstant doseringshastighed, hvorefter man foretager en ny vurdering af effekten og foretager yderligere manuelle justeringer. Dette mønster fortsætter med en given frekvens gennem hele perioden for at tage højde for effekten af skiftende forhold. Det er en simpel kontrolstrategi, som ikke giver de samme resultater som de mere avancerede strategier. Men det er ikke desto mindre en enkel metode til at komme i gang med smart dosering og opnå de letteste optimeringer.
Tidsbaseret styring af dosering
Tidsbaseret doseringskontrol: Regelfast doseringsmønster.
Den tidsbaserede doseringsstrategi udvider den manuelle doseringsstrategi. Svovlbrinteudviklingen følger typisk daglige mønstre, og ved at opstille enkle tidsbaserede doseringsregler kan der opnås en endnu bedre effekt.
Med tidsbaseret doserings øger vi doseringen i de perioder, hvor svovlbrintekoncentrationerne er højest, mens vi omvendt reducerer doseringen i de perioder, hvor der er mindre svovlbrinte.
Automatiseret kontrol af dosering i realtid
Automatiseret dosering i realtid: Doseringen følger sulfidniveauet i realtid.
For at opnå en endnu bedre doseringseffekt vil næste skridt være fuldautomatisk doseringskontrol i realtid.
Denne doseringsstrategi er f.eks. mulig i en end-of-pipe-doseringsopsætning. I denne opsætning måler en sensor i indløbet til udløbsbrønden, mens en kemikaliefødepumpe doserer kemikalier direkte i udløbsbrønden. Her opnår vi direkte realtidsdosering, hvor doseringssystemet automatisk justerer den kemiske doseringshastighed i direkte forhold til sensorens kontinuerlige målinger.
Denne strategi er ikke helt så nem at komme i gang med som de to manuelle doseringsstrategier. Men hvis det er muligt at opsætte sensormålingerne og doseringsstationen på samme sted, er det muligt at opnå den mest omkostningseffektive brug af kemikalier til bekæmpelse af svovlbrinte med automatiseret doseringskontrol i realtid.
Konklusion
Denne artikel viser, hvordan det er muligt at komme i gang med en smart doseringsstrategi til begrænsning af svovlbrinte. Vil du høre mere om, hvordan du kommer i gang? Se webinar nr. 5 i vores webinarserie for at lære mere.