Lokalt problem eller stort sulfidpotentiale?

Vidste du, at det er muligt at få markant forskellige H₂S-målinger i nøjagtig samme kloakbrønd på nøjagtig samme tidspunkt? Det er det!

I dette indblik vil vi vise, hvordan dit valg af målested og -medie har stor indflydelse på dine data. Dette understreger, hvorfor din målemetode bør bestemmes af formålet med din målestrategi.

Måling af det samlede sulfidpotentiale

Den traditionelle tilgang til overvågning af svovlbrinte i kloaknetværk er gasloggere installeret i hovedrummet lige under kloakdæksler. Selvom denne tilgang er udmærket til at dokumentere lokale lugtproblemer, giver den begrænset indsigt i omfanget af sulfidrisikoen længere nede i systemet. Gasloggerne afslører kun det helt lokale problem, fordi de kun måler afgasset H₂S uden at tage højde for den del af opløst sulfid, der transporteres videre med spildevandet.

Da svovlbrinte dannes og transporteres i spildevandet – og kun en brøkdel frigives til luften i hovedrummet- opnås den bedste indsigt i det fulde potentiale af sulfidudfordringen ved at måle den opløste gas direkte i spildevandet. Denne målemetode er mulig med indførelsen af sensorer til kontinuerlig overvågning af væskefasen.

Samme brønd, forskellige resultater

Er der en mærkbar forskel på at måle svovlbrinte i luften eller i spildevandet? For at besvare det spørgsmål besluttede vi at installere to SulfiLogger^TM-sensorer i den samme udløbsbrønd, hvor den ene målte direkte i spildevandet (sort) og den anden målte i luften under brønddækslet (rød). Dataene fra de to sensorer tegner to meget forskellige billeder af, hvad der foregår på det samme sted. Begge grafer viser, at en periodisk stigning i svovlbrintekoncentrationen følger generelle pumperytmer, som det fremgår af de periodiske spidser på begge grafer. Men mens sensoren, der måler i hovedrummet, viser meget korte toppe i H₂S-koncentrationen efterfulgt af lange perioder med næsten ingen sulfidpåvirkning, viser sensoren, der måler i spildevandet, i stedet, at der er betydelige koncentrationer af H₂S, der transporteres nedstrøms med spildevandet i hele grafens tidsrum.

Dette datasæt illustrerer, hvordan man ville være tilbøjelig til at nå frem til to meget forskellige konklusioner om problemets tilstand, alt efter hvilket datasæt man blev præsenteret for – og det betyder naturligvis, at man ville handle eller anbefale noget meget forskelligt.

Opsummering

Dataenes evne til at give værdifuld indsigt afhænger af formålet med din målestrategi. Gasfasemålinger udført i hovedrummet under kloakdæksler er faktisk det bedste valg til at dokumentere lokale lugtproblemer, men til en bredere vifte af avancerede anvendelser såsom kontrol af kemikaliedosering eller beslutningstagning om kritisk infrastruktur giver væskefasemålinger – eller gasfasemålinger udført meget tættere på spildevandet – en mere pålidelig indsigt i det fulde omfang og dynamikken i svovlbrinteudfordringen.